VELFÆRDSDEMOKRATERNE
Viborg Kommune
"Velfærd - ingen skal lades i stikken"
Velfærdsdemokraterne
POLITIKERE

Mette Nielsen
Mette Nielsen er en erfaren leder og politiker med 19 års erfaring i Viborg Byråd.
Hun arbejder for borgerinddragelse, balance mellem by og land samt grønne løsninger med respekt for lokalsamfundet.

Birthe Harritz
Birthe Harritz er en et erfarent byrådsmedlem med 20 års erfaring og en baggrund i børneområdet.
Hun arbejder for borgerinddragelse, langsigtede velfærdsløsninger og et stærkt samarbejde i byrådet.

marianne aaris andersen
Marianne Aaris Andersen er sektorformand i HK Handel.
Hun brænder for velfærd, borgerinddragelse og et stærkt fællesskab, hvor mennesker sættes før systemet.

birgith langballe
Birgith Bondekjær Langballe er afdelingsleder i Handicap i Viborg Kommune.
Hun brænder for ansvarlig brug af skattekroner, borgerinddragelse og balance mellem land og by i Viborg Kommune.
VORES MÆRKESAGER
Læs om vores fem mærkesager nedenfor.
Et værdigt ældreliv – fællesskab, omsorg og tryghed i alderdommen
Velfærdsdemokraterne ønsker en ældrepleje, der sikrer et værdigt og meningsfuldt liv for alle ældre i Viborg Kommune. Vi vil prioritere boformer, der giver mulighed for fællesskab og tryghed – både på plejehjem, i nye boformer og i oldekolleboliger. Et godt ældreliv handler om mere end basale behov. Det handler om at skabe rammer, hvor ældre kan bo sammen, dele hverdagen og bevare livsglæden. Samtidig skal ældre have den hjælp og omsorg, de har behov for, så vi forebygger ensomhed og sikrer et liv med værdighed og nærvær. Viborg Kommune skal være et sted, hvor der er tid og plads til at leve, ikke bare overleve. Når vi prioriterer fællesskab, omsorg og værdighed i ældreplejen, bygger vi et samfund, der viser omsorg og respekt for dem, der har bygget det før os.
Trivsel og læring i hele kommunen
Velfærdsdemokraterne kæmper for, at alle børn og unge i Viborg Kommune har adgang til gode kommunale tilbud – uanset om de bor i byen eller i vores lokalområder. Trivsel og læring starter med trygge rammer i børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor børn og unge får mulighed for at udvikle sig og drømme stort. Vi vil sikre stærke kommunale tilbud, så det er muligt at kombinere et godt familieliv med uddannelse og fritid i både Viborg, Bjerringbro og i mange af vores mindre byer. Gode tilbud lokalt er afgørende for at styrke sammenhængskraften i hele kommunen. Lad os investere i fremtiden – for vores børn, for vores unge og for et Viborg, hvor alle kan trives og vokse op med muligheder for en god start på livet.
Trafiksikre skoleveje – en tryg vej til fremtiden
Velfærdsdemokraterne ønsker trafiksikre skoleveje i hele Viborg Kommune. Som Danmarks næststørste kommune må vi tage ansvar – både i Viborg, Bjerringbro og i de mindre byer omkring de lokale skoler. Vi foreslår en femårsplan, hvor skolevejene bliver gjort sikre for alle børn og unge. Ingen liv må gå tabt, før trafiksikkerhed kommer øverst på dagsordenen. Det handler om at tage ansvar nu – så forældre trygt kan sende deres børn afsted til skole hver dag.
Grøn energi til Viborg – for borgerne i hele Viborg Kommune
Velfærdsdemokraterne arbejder for, at Viborg Kommune bliver selvforsynende med grøn energi. Vi mener, at der skal udarbejdes en samlet plan for kommunens energiprojekter, så vi sikrer, at produktionen matcher vores egne behov – hverken mere eller mindre. Det er ikke Viborg Kommunes opgave at levere energi til kaffemaskinerne i de københavnske forstæder. Nok er nok! Vores landsbyer og landdistrikter skal ikke overbebyrdes af anlæg, der ikke gavner os lokalt. Klimaproblemerne er en fælles udfordring, og det kræver en fælles løsning. Hele Viborg Kommune – både by og land – skal bidrage i arbejdet for en grøn fremtid. Men det skal ske med respekt for både mennesker og natur i hele kommunen.
En tryg fremtid for børn, unge og forældre: Viborg skal være stoffri!
Velfærdsdemokraterne kæmper for en kommune, hvor børn og unge kan vokse op uden puffbars, snus og stoffer. Vi ser en bekymrende udvikling, hvor skadelige stoffer bliver en del af hverdagen for alt for mange unge – det skal vi stoppe sammen. Forebyggelse er vejen frem. Alle voksne omkring børnene – lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, trænere og familier – skal samarbejde for at vende udviklingen. Når vi trækker i samme retning, kan vi skabe sunde og trygge miljøer, hvor børn og unge møder værdier, der giver dem stærke alternativer til et liv med stoffer. Viborg Kommune skal være et sted, hvor fællesskab og ansvar går hånd i hånd. Med en samlet indsats kan vi sikre en fremtid, hvor børn og unge kan drømme stort – fri for puffbars, snus og stoffer. Fordi fremtiden starter her.
VIL DU STØTTE OS?
Giv et bidrag via Mobilepay på 1915PW
OM OS
Vi kæmper for en god velfærd for alle i Viborg Kommune.
Vi siger NEJ til, at landsbyer og landdistrikter bliver plastret til med solceller, vindmøller og VE-anlæg.
Vi tror på en bæredygtig udvikling, der respekterer vores natur, og hvor borgerne høres og inddrages.
Ingen skal lades i stikken!

KONTAKT OS
Vi vil meget gerne høre fra dig!
